Hør eller genhør prædikener fra Citykirken...


Morder på besøg i Citykirken…

Wilfredo Gomez, kendt fra ”fra morder til missionær" (DR-Horisont) fortæller sin historie i Citykirken

Wilfredo Gomez voksede op i et slumkvarter i El Salvador, flygtede med familien til USA, blev gennemtævet af sin far og forlod så hjemmet som 14-årig.

Han blev hurtigt et hårdkogt bandemedlem i både USA og senere, efter en udvisning, i en af El Salvadors mest frygtede bander, involveret i stoffer og vold og mord og han har adskillige fængselsophold på CV’et.

Indtil han en dag i fængslet ligger syg med tuberkulose. Der får han et syn af Jesus der rækker hånden ud til ham. Wilfredo regner det som begyndelsen på et nyt liv. Ham der før var kendt som en af de farligste indsatte er nu løsladt og besøger fængslet som prædikant.

San Franscisco Gotera-fængslet som før var styret af banderne og præget af vold, overfald og mord har nu over 1400 indsatte der har byttet deres våben ud med en bibel. Myndighederne har genvundet kontrollen med fængslet og der er håb og fremtid i fangernes øjne.

Wilfredo delte sin livshistorie til Citykirkens normale gudstjeneste.

Se udsendelsen på DR med ham HER

JoomSpirit