#!trpst#trp-gettext data-trpgettextoriginal=3#!trpen#Select a Page#!trpst#/trp-gettext#!trpen#

Ny i troen – lad troen spire

Som Ny i Troen kan det være svært at finde ud af, hvor man skal gå hen. Både for at få viden og for at sikre et sundt forløb. Hvordan finder man ud af, hvad der skal vælges til eller fra.
Det vil vi gerne hjælpe dig med.

Derfor starter vi et helt nyt undervisningsforløb op den 14. september. Forløbet varer 12 søndage i træk fra kl. 9.45 til 10.15 på 1. sal i Forkontoret. Der vil være ca. 15-20 minutters oplæg og derefter mulighed for spørgsmål. Vi slutter rettidigt så vi kan nå gudstjenesten.

I forløbet vil du blive præsenteret for temaer som fx:

– Gudsbilleder
– Historisk baggrund
– Selvbillede
– Gud på indersiden (Helligånden og Guds løfter)
– Bøn og spiritualitet
– Biblen – hvordan læses den og hvilke versioner kan anbefales
– Enhed og forskellighed (vær sammen med andre om Troen – hvad er det at være kristen)
– Den åndelige verden, hvem taler (ondskab, os selv eller Gud)
– Idealer – livsstil
– Videre forløb – skabt til hvad?

Hør mere

Hvis du er usikker på om dette er noget for dig er du meget velkommen til at spørge. Tag fat i en af underviserne: Anna Gammelgaard, Jonas Rhode, Henrik Thuesen, Johnny Hansen (præst) eller Ketty de Laurent (præsteaspirant).
Har du først opdaget efter opstart er du alligevel velkommen. Er der en gang, du ikke kan komme, er det også okay. Der er ikke mødepligt, men vi vil glæde os til at se dig.
Vi hjælper også gerne, hvis du ikke kan deltage, men føler behov for at komme i gang med at læse i Bibelen. Så kan vi fx hjælpe dig med at komme i gang med en online læseplan.