Velkommen til live-streamede gudstjenester fremover
- vi introducerer "mikrokirke"

Når tider og restriktioner skifter må vi også som kirke "genopfinde" os selv, og det er ikke en dårlig ting. Det har kirken gjort de sidste 2000 år med stor succes. For kirke er ikke bygninger eller ritualer men liv og relationer.


Fremover og indtil påskesøndag bliver vores søndagsgudstjeneste STREAMET kl. 10.30 og det vil ikke være muligt at være fysisk til stede.

TIL GENGÆLD vil vi kraftigt opfordre til at finde sammen i "mikro-kirker" 3-4 personer som mødes på ugentlig basis enten fysisk eller online (alt efter situation og restriktioner). Hver søndag vil vore prædikener afslutte med en række spørgsmål til reflektion og samtale som man kan bruge som udgangspunkt for samtalen. Hovedfokus er på at tale om tro og liv og bede sammen.

Det kunne være oplagt at mødes søndag og se gudstjenesten sammen og så have "mikro-kirke" bagefter, men da selve prædikenen og spørgsmålene optages og lægges på Youtube efterfølgende er det også muligt at gøre det på et hvilket som helst andet tidspunkt. Man behøver heller ikke bruge gudstjenesten som udgangspunkt, men kunne blot stille spørgsmålet "hvad taler Gud til mig om for tiden?" og "hvad vil du gøre ved det?". Vi anbefaler at I sætter en tidsramme f.eks. 1 eller 1½ time.

Hvis man er en del af en eksisterende Citygruppe er det måske oplagt at dele gruppen ind i de mindre grupper på 3-4 personer. Det kan også være du selv har nogen i tanke du kunne spørge om at være med, men ellers vil vi gerne hjælpe med at koordinere disse mikrokirker.

Du kan blot klikke på linket HER så hjælper vi  jer med at finde sammen. I kan f.eks. aftale at I til at begynde med mødes ugentligt indtil Påskesøndag og så derefter evaluerer om I har lyst til at fortsætte.


Vi tror og håber på at denne periode faktisk kan være med til at styrke både relationer og trosliv.

DA EN

Log in or create an account

DA EN