Her kan du læse om vores ledige stillinger i Citykirken.


 

 

Citykirken Aarhus søger kommunikationsmedarbejder (7,4 t/ugentligt)


Profil:
Du brænder for kirke og kommunikation
Du er visuelt stærk
Du har let ved at arbejde sammen med andre og danne teams
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med grafik, foto, video og sociale medier
Du kan arbejde selvstændigt
 
Du får ansvar for at varetage og udvikle Citykirkens tilstedeværelse på online medier samt produktion af grafisk materiale.

Online opgaver inkluderer bl.a. færdiggørelse og lancering af Citykirkens nye hjemmeside, løbende opdatering af samme, ugentlig nyhedsmail, Facebook, Instagram og annoncering på sociale medier.
Fysiske produkter kan inkludere postkort, flyers, bannere og plakater
Derudover grafisk udtryk og nyhedsflow for arbejdsgrene, prædikentemaer og events.

Ansættelsen lyder på 7,4 timer / uge og svarer til en 20% stilling - løn efter aftale. 
Arbejdstiden kan være fleksibel.

Kontakt ansvarlig præst Johnny Hansen for mere info eller send din ansøgning til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.


Har du hænderne skruet rigtigt på? Og vil du bo godt og billigt? 

 

Vi søger nu en ny pedel til Citykirken Aarhus pr. 1. september 2021.

 

Profil

  • Pedelopgaverne og lejligheden kan besættes af en enkeltperson, et par eller 2 roommates - det vigtigste er at i kender hinanden så godt, at i både kan bo og arbejde sammen om opgaverne
  • Du er engageret i Citykirken
  • Du tager initiativ - du har naturligt øje for, hvad der mangler at blive gjort og følger det til dørs
  • Du er en god nabo - tager hensyn, er venlig og imødekommende
  • Du er kommunikativ stærk, da du samarbejder med både præster, administrator og frivillige

 

Arbejdsopgaverne

  • Der forventes et omfang af pedelarbejde på ca. 5 timer om ugen. Det kræver fleksibilitet, da arbejdsopgaver og omfang varierer i løbet af året.
  • Opgaverne er forskelligartede, lettere pedelopgaver: bla. at gå låserunde, rydde op inden gudstjenesten, gennemgang af toiletter, hænge billeder op, fjerne sne, feje og andet efter behov. 

Om boligen

  • Toværelses lejlighed i Citykirken på 2. sal (delevenlig)
  • 72 kvm. 
  • Leje: 3900 kr. inkl. forbrug efter fradrag af vederlag for pedelopgaver. 
  • Depositum: 11.700 kr. som indbetales forud for indflytning

    Detaljer, spørgsmål og ansøgning kan rettes til:

    Administrator 

    Camilla Jin Joseph

    This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

    +92434302

     

    Ansøgningsfrist: 1. august 2021

DA EN

Log in or create an account

DA EN