Spisekammeret

Donationer til familier i Familienetværket

Vil du være med til at bringe håb og lettelse ind i hverdagen hos nogle af de mest udsatte familier i Aarhus? “Vil du dele dit brød med den sultne?” (Es 58:7)

Mange af familierne i vores familienetværk mangler lige nu helt basale ting til hverdagen. Tidligere har vi kunnet uddele kolonialvarer gennem statslige inflationsmidler – men lageret er ved at være tomt, og behovet er stadig stort. Derfor har vi brug for din hjælp.

 

Sådan gør du

– Køb lidt ekstra kolonialvarer, når du handler (se liste nedenfor)

– Tag det med til søndagsgudstjenesten

– Stil donationerne i hyndeboksen ved Familienetværkets depotdør i kælderen (ved garderoben)

– Vi sorterer varerne mandag morgen

Vigtigt: Kun uåbnede varer i plastik, dåse eller glas! Vi kan ikke håndtere papirposer/åbne pakker.

 

Forslag til varer, vi tager imod:

Høj prioritet

–  Ris

Madvarer

– Pasta, bulgur, tortillas

– Bælgfrugter (kikærter, bønner, linser) – dåse eller plastikpose

– Madolie

– Flåede tomater, tomatpuré

– Syltede varer på glas

– Majs

– Tun, makrel

Husholdning

– Stanniol

– Fryseposer

– Toiletpapir

– Vaskepulver

– Opvaskemiddel

– Shampoo

 

I må også gerne “forkæle” lidt med små ting, som mange af familierne ellers sjældent har råd til fx chokoladepålæg, frugtstænger, rosiner, riskiks eller müslibarer til børnenes madpakker.

 

Hvis du vil aflevere på en hverdag, så ring til Ingelise på 31 54 36 59, så aftaler vi et tidspunkt.

 

På forhånd tak for dit bidrag til Citykirkens spisekammer.

 

Kærlig hilsen

Medarbejderne i Familienetværket