Aktuelt

Citykirken Classic

Tirsdag d. 25. november beder vi sammen i Citykirken Aarhus.

Tirsdag d. 2. december vil et hold fra kirken fortælle om deres rejse til Ukraine. Bagefter holder Bergur en lille andagt.

Vi mødes i Citykirkens lokaler kl. 14 til ca. kl. 16. Alle er velkomne.

Det koster 30 kr. for kaffe og kage, men er ellers gratis.

Vi glæder os til at se dig!

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte præst Bergur Skovgaard på bergur@ckirken.dk og tlf. 313 85 311.

Adventsgudstjeneste

Søndag d. 30. november kl. 10:30

Skal du med til en festlig gudstjeneste for børn og voksne i alle aldre?

1. søndag i advent er der generationsgudstjeneste, hvor vi alle kan være med til at høre med om Gud, Jesus og det, julen egentlig handler om.

Bagefter vil der være mulighed for at købe lidt godt til ganen, lave juleklip og købe ting til et velgørende formål.

Læs mere her

Julearrangementer i Citykirken

Adventsgudstjenester, julekoncerter, juleaftensgudstjeneste, børn, voksne, æbleskiver, julesange, gospelkor og det lille Jesusbarn.

Ja, der sker meget i Citykirken, når den søde juletid nærmer sig. For at gøre det let for dig har vi dedikeret en side kun til vores julearrangementer, så du let kan se, hvad du ikke må gå glip af.

Se vores julearrangementer her

Thanksgiving // PULS

Torsdag d. 27. november kl. 17:30-20:00

Taknemmelighed er noget, vi alle kan blive bedre til og hvilken bedre anledning end til Thanksgiving sammen med dit kirkefællesskab?

Glæd dig derfor til en aften med fokus på taknemmelighed og fællesskab, når vi deler livet i kirken over et måltid mad.

Puls er for alle, der er interesserede i Citykirken.

Tilmeld dig her eller i app’en senest mandag d. 26. november kl 10:00.
Pris for maden: Voksne 50 kr., børn under 12 år 25 kr. og studerende 35 kr.

Vi glæder os til at se dig!
Citykirkens Lederteam

Holy Spirit Night

Glæd dig til Holy Spirit Night søndag d. 7. december kl. 19:00.

Holy Spirit Night er en aften med fokus på det, Helligånden kan og vil i dag.
Kom og vær med til at tilbede Gud og opleve Hans nærhed gennem lovsang og forbøn.

Alle er velkomne.

Bedeuge 2026

Citykirken deltager igen i 2026 i bedeugen afholdt af Evangelisk Alliance Aarhus. Her går mange af Aarhus’ kirker sammen i bøn gennem en hel uge med tværkirkelige arrangementer for alle, som har lyst til at deltage.

Bedeugen afholdes fra søndag til søndag d. 11.-18. januar 2026 og årets tema er Guds trofasthed.

Læs mere her

JOIN
– for dig som overvejer at være med i Citykirken

JOIN er et introduktionsforløb for dig, uanset om du er ny i kirken eller bare aldrig er blevet medlem.

På JOIN vil du både blive præsenteret for vision, mission, teologi, værdier, kultur samt få mulighed for spørgsmål og samtale med vores præster. Derudover har du muligheden for at møde andre, der er nye i kirken.

Vi vil rent praktisk også hjælpe dig til at blive inkluderet i vores citygrupper, teams eller andet du måtte ønske. Den bedste måde at “joine” vores fællesskab er ved at involvere sig.

Vi mødes lørdag d. 21. februar kl. 9 til 14, og der serveres rundstykker og kaffe, samt frokost i forbindelse med kurset. Alle er velkomne og det er ganske gratis. Har du spørgsmål til JOIN, kan du maile en af præsterne.

Du melder dig til HER

Ny i troen?

Som ny i troen kan det være svært at finde ud af, hvor man skal gå hen for at få viden. Det vil vi gerne hjælpe dig med.

Kom med på vores helt nye undervisningsforløb. Det foregår søndage fra kl. 9:45 til 10:15 i Forkontoret på 1. sal. Der vil være ca. 15-20 minutters oplæg og derefter mulighed for spørgsmål. Vi slutter selvfølgelig, så vi kan være med til gudstjenesten.

Det er helt uforpligtende.

Læs mere her

Ønsker du at blive døbt?

Har du overvejet at blive døbt? Eller går med overvejelser omkring det?

Ønsker du at blive døbt eller ønsker du mere information omkring det, så skriv dig op her eller kontakt en af vores præster eller kontoret.

 

Alle vi der…

… måske har du noget til fælles med nogle af dem du er kirke med?

I vores interessefællesskaberne kan du connecte med andre du har noget til fælles med… Det er ikke en gruppe, et team eller en klub, men bare et online mødested hvor du kan møde og kommunikere med andre du har noget til fælles med.

Tjek vores interessefællesskaber her eller i Church Center-app’en og kom tættere på andre spændende mennesker.

Citykirken står sammen med Ukraine

Der bliver i denne tid gjort en kæmpe indsats fra alle sider for at hjælpe Ukrainere der er kommet til Danmark.

Det gælder også i Citykirken Aarhus, hvor vi i tæt samarbejde med Aarhus Kommune og hjælpeorganisationerne er dybt involveret med at hjælpe til.

Læs mere her og vær med til bakke op