Hverdagsretræte

Hvad er hverdagsretræte?

Hverdagsretræte for mennesker i alle aldre, uafhængig af kirketilhørsforhold og hvor du er i livet og på din trosvej. Retræten giver mulighed for at bruge tid i den livgivende Guds nærhed. Personlige bånd styrkes når vi bruger tid sammen, kommer til at kende og føle os kendt, lytter og har samtaler. Retræte er at tage tid til at komme nær Gud, lytte, smage og se.

Har du lyst til at sætte tid af til at vende din opmærksomhed mod Skaberen som skabte dig? Undersøge, hvem du er i Skaberens øjne? Hvem Gud er – Skaberen, der giver dig livet? Så er hverdagsretræten i Citykirken Aarhus måske noget for dig?

Hvordan?

Fælles opstart og afslutning på ugen. Hver dag i denne uge afsætter du en halv time til bøn og fordybelse og en halv time til at mødes med en vejleder (eftermiddag eller aften).

Så har du mulighed for at passe dit arbejde.
Vi er en gruppe vejledere, der alle er trænet i at lytte.

Vi har øvet os i at lytte efter, hvor Gud viser sig i det andet menneskes liv.

Så den halve times daglige vejledning er ikke rådgivning, men en opmærksom lytten til Guds nærvær i dit liv.

Pris?

300 kr. (150 kr. for studerende)

 

Program

Søndag d. 25. august 16.30-17.30: Fælles opstart i Citykirken
Mandag – fredag: 30 min egen bøn (når det passer din dagsrytme) 30 min vejledning (aftales individuelt)
Lørdag d. 31. august 9.30-11.00: Fælles afslutning i Citykirken