Aktuelt
Citykirken Classic
Tirsdag d. 11. november beder vi sammen i Citykirken Aarhus.
Tirsdag d. 18. november vil Johnny Hansen fortælle os om nogle af de svære skriftsteder i Biblen.
Vi mødes i Citykirkens lokaler kl. 14 til ca. kl. 16. Alle er velkomne.
Det koster 30 kr. for kaffe og kage, men er ellers gratis.
Vi glæder os til at se dig!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte præst Bergur Skovgaard på bergur@ckirken.dk og tlf. 313 85 311.
BOOST – for dig, der gerne vil ungdomsvelsignes
BOOST 2025/26 er startet, men du kan stadig nå at være med!
BOOST er et alternativ eller supplement til konfirmationsundervisning for dig, der gerne vil vide mere om den kristne tro og lave fede ting med andre unge.
BOOST startede op i november og selve ungdomsvelsignelsen bliver søndag d. 3. maj 2026.
Det er gratis og alle i 7.kl. er velkomne.
Julearrangementer i Citykirken
Adventsgudstjenester, julekoncerter, juleaftensgudstjeneste, børn, voksne, æbleskiver, julesange, gospelkor og det lille Jesusbarn.
Ja, der sker meget i Citykirken, når den søde juletid nærmer sig. For at gøre det let for dig har vi dedikeret en side kun til vores julearrangementer, så du let kan se, hvad du ikke må gå glip af.
Gospelgudstjeneste
Søndag den 16. november kl. 14.00 – 15.30 holder vi igen gospelgudstjeneste i Citykirken og det bliver så godt!
Gospelgudstjenester er for alle. Sammen med gospelkoret Saved by Grace med Nikolaj Kirkegaard Munk ved tangenterne, vil korets dirigent Charlotte Dahl Søby lede musikken, så vi alle får øjnene op for, hvad gospel kan.
Der vil også være en kort andagt, stilletid, bønnestationer og tid til nærvær.
Vi ser frem til at skabe nogle uforglemmelige stunder med jer i et dejligt fællesskab og slutter i caféen med kaffe/te og lidt sødt.
Thanksgiving // PULS
Torsdag d. 27. november kl. 17:30-20:00
Taknemmelighed er noget, vi alle kan blive bedre til og hvilken bedre anledning end til Thanksgiving sammen med dit kirkefællesskab?
Glæd dig derfor til en aften med fokus på taknemmelighed og fællesskab, når vi deler livet i kirken over et måltid mad.
Puls er for alle, der er interesserede i Citykirken.
Tilmeld dig her eller i app’en senest mandag d. 24. november kl 12:00.
Pris for maden: Voksne 50 kr., børn under 12 år 25 kr. og studerende 35 kr.
Vi glæder os til at se dig!
Citykirkens Lederteam
Holy Spirit Night
Glæd dig til Holy Spirit Night søndag d. 7. december kl. 19:00.
Holy Spirit Night er en aften med fokus på det, Helligånden kan og vil i dag.
Kom og vær med til at tilbede Gud og opleve Hans nærhed gennem lovsang og forbøn.
Alle er velkomne.
Bedeuge 2026
Citykirken deltager igen i 2026 i bedeugen afholdt af Evangelisk Alliance Aarhus. Her går mange af Aarhus’ kirker sammen i bøn gennem en hel uge med tværkirkelige arrangementer for alle, som har lyst til at deltage.
Bedeugen afholdes fra søndag til søndag d. 11.-18. januar 2026 og årets tema er Guds trofasthed.
JOIN
– for dig som overvejer at være med i Citykirken
JOIN er et introduktionsforløb for dig, uanset om du er ny i kirken eller bare aldrig er blevet medlem.
På JOIN vil du både blive præsenteret for vision, mission, teologi, værdier, kultur samt få mulighed for spørgsmål og samtale med vores præster. Derudover har du muligheden for at møde andre, der er nye i kirken.
Vi vil rent praktisk også hjælpe dig til at blive inkluderet i vores citygrupper, teams eller andet du måtte ønske. Den bedste måde at “joine” vores fællesskab er ved at involvere sig.
Vi mødes lørdag d. 21. februar kl. 9 til 14, og der serveres rundstykker og kaffe, samt frokost i forbindelse med kurset. Alle er velkomne og det er ganske gratis. Har du spørgsmål til JOIN, kan du maile en af præsterne.
Du melder dig til HER
Ny i troen?
Som ny i troen kan det være svært at finde ud af, hvor man skal gå hen for at få viden. Det vil vi gerne hjælpe dig med.
Kom med på vores helt nye undervisningsforløb. Det foregår søndage fra kl. 9:45 til 10:15 i Forkontoret på 1. sal. Der vil være ca. 15-20 minutters oplæg og derefter mulighed for spørgsmål. Vi slutter selvfølgelig, så vi kan være med til gudstjenesten.
Det er helt uforpligtende.
Ønsker du at blive døbt?
Har du overvejet at blive døbt? Eller går med overvejelser omkring det?
Ønsker du at blive døbt eller ønsker du mere information omkring det, så skriv dig op her eller kontakt en af vores præster eller kontoret.
Alle vi der…
… måske har du noget til fælles med nogle af dem du er kirke med?
I vores interessefællesskaberne kan du connecte med andre du har noget til fælles med… Det er ikke en gruppe, et team eller en klub, men bare et online mødested hvor du kan møde og kommunikere med andre du har noget til fælles med.
Tjek vores interessefællesskaber her eller i Church Center-app’en og kom tættere på andre spændende mennesker.
Citykirken står sammen med Ukraine
Der bliver i denne tid gjort en kæmpe indsats fra alle sider for at hjælpe Ukrainere der er kommet til Danmark.
Det gælder også i Citykirken Aarhus, hvor vi i tæt samarbejde med Aarhus Kommune og hjælpeorganisationerne er dybt involveret med at hjælpe til.
Læs mere her og vær med til bakke op